Katte er blevet en del af vores køb og smid væk-kultur

Omkring 650.000 katte lever herreløse i Danmark. Det er et problem, når vi går den kolde tid i møde, oplever Dyreinternatet Tingskoven i Aarhus.

Af Alexander Thorup Jensen

Bag tremmer sidder kattene. Nogle af dem er reddet fra sultedøden. Men de sidder til det uvisse, Foto: Alexander Thorup Jensen.

Tryghed, tillid og ansvar. Det er kerneværdierne hos Dyreinternatet Tingskoven, der i visse uger får indleveret helt op til 15 katte.

Især om sommeren og når der begynder at blive koldt, oplever Tingskoven en stigning af indleverede katte.

”Om sommeren finder folk killinger udenfor, og om vinteren synes folk, at det er synd, at kattene skal gå udenfor”, siger Lena Jensen, der arbejder som dyrepasser og formidler på Dyreinternatet Tingskoven.

Mere end bare et kæledyr

Tingskoven kæmper for at forebygge de mange herreløse katte. Derfor opfordrer de til, at man mærker og neutraliserer sine katte, så killinger ikke opstår i hobetal.

Ifølge et studie på Københavns Universitet synes over en fjerdedel af danskerne, at omstrejfende katte er et problem. Derfor må man ændre mentaliteten hos den enkelte dansker for at komme problemet til livs.

”Oplysning er vejen frem. Vi opfordrer jo til, at det er et liv, folk skal tage vare på. Det er ikke bare et kæledyr”, udtaler Lena Jensen.

Folk tænker ikke, før de handler

Lena Jensen mener, at katte-problemerne er en tendens, der går i tråd med vores ændrede forbrugskultur.

”Det er sådan lidt ’køb og smid væk-kultur. Så har man købt en kat, og man tænker ikke over, at man flytte for at studere eller ud at rejse om et halvt år”.

Der er ikke en bestemt type mennesker, der opgiver dyrene. Men én ting bemærker Tingskoven dog som gennemgående.

”Det er folk, der ikke tænker, før de handler. Det er spontane handlinger”.

Nyt hjem til Bølle

Én af dem, der har måttet afgive deres kat er Karoline Lykke, der til dagligt læser Kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Da hun flyttede sammen med sin kæreste i Vejle, anskaffede de sig en kat i den forældrekøbte lejlighed.

Men da hun kom ind på sin drømmeuddannelse i Aarhus, krævede det en flytning, og lejlighederne i Aarhus var væsentligt dyrere end i Vejle, så et forældrekøb kunne ikke komme på tale.

”Det var et stort tab at måtte afgive ham. Jeg har altid elsket dyr, og Bølle gjorde, at man ikke følte sig alene, når man kom hjem”, fortæller Karoline.

Problemer med at finde nyt hjem

Men jagten på en ny ejer til Bølle var ikke lige til. Karoline beskriver Bølle som en flot racekat, og derfor skulle han ikke gå til hvem som helst.

Hun forhørte sig hos sin mors veninder og hos sine bekendte. Men ingen kunne overtage ham. Derfor måtte hun afsætte ham via et Facebook-opslag.

Der var mange interesserede, men Karoline og kæresten mente, at de måtte sætte en pris på katten, så feltet kunne blive indsnævret. Til sidst lykkedes det at finde en flink og pålidelig mand fra Silkeborg, der var vant til katte. Det endelige valg var truffet.

”Jeg følte, det var for det bedste. Det var svært at sige farvel, men det var det rigtige at gøre. Jeg valgte, at han skulle komme og hente Bølle, mens jeg ikke var hjemme. Det var den nemmeste måde at håndtere det på”.

Bølle flytter igen

For halvanden uge siden ringede en dame til Karoline og fortalte, at katten manglede omregistrering. Det viser sig, at manden har solgt katten videre, fordi han eftersigende havde fået en allergisk reaktion.

Bølles fire hjem på blot 2 år har flere gange været en omvæltning. Karoline beskriver, at Bølle har gemt sig under sengen ved begge de nye ejere, før han langsomt kommer frem.

Hun begræder, at hun måtte opgive Bølle, og hun havde da også et ønske til sig selv.

”Vi skulle have ventet med at få kat, til vi var i mere stabile omgivelser, for jeg vil meget gerne have dyr. Men jeg ville have ønsket, at jeg havde kendt nogen, der kunne overtage Bølle”.

Leave a Reply